Efter at elektricitetsværker var begyndt at skyde op over hele landet i begyndelsen af 1900-tallet, har spørgsmålet om etablering af et elværk på Femø uden tvivl også været drøftet. Men femøboerne mente ikke på dette tidspunkt, at der var nogen fordel ved at opføre et elektricitetsværk og få indlagt strøm i gårde og huse. Fejø fik opført et andels-elværk allerede i 1911.
Først i 1924 tog møller og bagermester Otto Frederik Hansen initiativ til at opføre et privat elværk ved Femø Mølle. O. F. Hansen lavede en overenskomst med 14 gårdejere, der forpligtigede sig til at aftage strøm til 40 øre pr. kWt. Køberne af elektricitet skulle selv betale og vedligeholde ledningsnettet.
Overenskomsten med gårdejerne blev underskrevet den 23. februar 1924.
O. F. Hansen havde fået lavet tegninger til en bygning, der skulle opføres ved Femø Mølle.
Elværket blev dog aldrig opført, og forklaringen skulle være, at O. F. Hansen, efter at alle havde sat deres underskrift på aftalen, udtalte:
”Ja – så blev jeg ejer af et elværk”.
Denne bemærkning blev nogle ret betænkelige ved, da de frygtede, at de nu sad i lommen på mølleren, der kunne skrue op for prisen, som det passede ham. Tilsagnene blev derfor trukket tilbage.
Således sluttede O. F. Hansens drøm om at blive elektricitetsværksejer, og Femø fik ikke opført den kønne bygning, som var planlagt på Kirkehældevej 22.
Der gik dog kun et par måneder, inden en gruppe på 11 gårdejere arrangerede en prøvetegning til et andelselværk. Der skete dog det, at initiativet efter en lang forhandling, blev nedstemt ved en planlagt stiftende generalforsamling på Gæstgivergården den 18. marts. Initiativtagerne gav dog ikke op. Allerede den 21. marts var de forsamlet igen, hvor de besluttede at etablere et elværk, der kun leverede strøm til Nørreby og Sønderby. Det blev planlagt, så det kunne udvides med endnu en motor, hvis behovet skulle opstå.
Stiftende generalforsamling og underskrift af Love for Femø Andels-Elektricitetsværk blev klaret samme aften af gårdejerne: Peder Jørgensen Møller, Ernst Grymer, Jens Peder Andersen, Viktor Møller, Marie Henriksen, Hans Hartvig Rasmussen, Arthur Jensen, Thorvald Andersen, Viktor Pedersen, Thorvald Grymer og P. A. Pedersen.
Møller og bagermester Otto Frederik Hansen 1887 – 1973.
O. F. Hansen købte Femø Mølle i 1919 og bageriet i 1923.
Med elinstallation på gårdene og dermed mulighed for at male eget korn på egen kværn, kunne O. F. Hansen uden tvivl indse, at vindmøllens dage var talte. En fortsat forretning med levering af strøm til gårdene var derfor indlysende.
O. F. Hansen havde næppe forudset, at vindenergi her 100 år senere igen vil medvirke til at trække kværnen.
Arkivleder
