Peder Olsen Lock

Gårdejer og sognefoged. Født på Femø 1816. Druknet ved Bandholm 1880

Arkivet har fra Finn Andersen modtaget en helt enestående mængde arkivalier. Dokumenter, breve, markbøger, protokoller, foto og malerier. Alt stammende fra Finns morfar Peder Lok Hansen og hans oldefar Peder Olsen Lock.

Peder Olsen Lock ejede gården på Nystængevej 21, Femø. Det var Peder Olsen Locks sidste sejlads til Bandholm den 12. december 1880, der var årsag til, at lensgreve Eggert Christopher Knuth, Knuthenborg i 1882 etablerede færgeruten fra Bandholm til Femø. Hans syntes ikke at Femøboerne skulle sætte livet på spil ved sejlads om vinteren i små joller.

Peder Olsen Lock sejlede fra Femø i sin ringdæksjolle sammen med fire andre gårdmænd om eftermiddagen den 12. december i ret hårdt vejr. Lige uden for Bandholm havn fik en kastevind jollen til at kæntre og tre af dem druknede, deriblandt Peder Olsen Lock. Kun Jens Frandsen og Jørgen Nielsen Grymer blev reddet. De surrede sg fast til rigningen på den sunkne jolle og sad i vand til livet indtil næste formiddag, hvor de stærkt forkomne blev reddet i land i Bandholm

I et hæfte og en bog har Peder Olsen Lock fra 1837 til 1880 indført detaillerede oplysninger om markdriften. Der er noteret marknavn, såtidspunkt, udsædsmængde, afgrøde, høstdato og udbytte. Dertil kommer bemærkninger om vækst- og høstbetingelser. Der blev dyrket traditionelle afgrøder som byg, rug, havre og hvede. Hvert tredje eller fjerde år var der kløver, ærter eller vikker i sædskiftet. Der var også hvert år en mark med kartofler og enkelte år raps og rejgræs.

Et andet spændende hæfte er en kopibog, hvori Peder Olsen Lock har indført al den korrespondance, han har haft fra 1859 til 1870 i sin egenskab af sognefoged, men også privat korrespondance er indført i kopibogen.

Femø Sogneråd blev oprettet i 1868. En af de første opgaver, sognerådet tog fat på, var muligheden for etablering af en havne- eller anløbsbro. I 1869 skriver Peder Olsen Lock følgende til Maribo Amtsråd: ” Efter hvad der er kommet til vor kundskab, skal vort sogneråd have bestemt sig til at andrage Amtsrådet, at der med hensyn til den landings- eller skibsbro, som påtænkes anlagt på øens sydvestlige side, måtte blive indført tvungne bropenge, således at enhver der losser eller udskiber noget her på øen, skal erlægge bropenge uden hensyn til om broen benyttes. ”  Det er en lang skrivelse, hvori Peder Olsen Lock klager over sognerådets andragende, da losning og udskibning foregår fra kysten flere steder på øen. Han havde selv anlagt en læmole neden for sin gård. Læmolen kan stadig ses for enden af Nystængevej.

Femø Kommune fik heller ikke igangsat byggeriet af en havn, som først blev etableret som en privathavn af købmand og gårdejer Hans Hansen Frimand i 1877-78. Femø Kommune købte havnen af Frimand i 1883.

Et andet sted i hæftet kan man læse, at sognefogeden indkalder Hans Hansen Frimand til et møde på grund af, at tjenestekarl Gustav Jensen havde klaget over, at han ikke kunne udføre det arbejde, han blev forlangt, på grund af svaghed.  Der var mange sager sognefogeden måtte tage sig af.

Peder Olsen Locks gård på Nystængevej, Femø ca. 1950