Tordenskjold og skibsdrengene fra Femø
Peder Wessel, som fik tilnavnet Tordenskjold, begyndte sin karriere på søen 17 år gammel, som den yngste skibsdreng på et slaveskib. På samme skib havde to femøboere også fået hyre som skibsdrenge. Skibet var fregatten Christianus Qvintus. Ikke at forveksle med linjeskibet af samme navn, som Niels Juul havde kommandoen over i slaget i Køge Bugt I 1677.
Christianus Qvintus var ejet af Vestindiske-Guinesiske Compani, som drev slavehandel fra Vestafrika til De Dansk Vestindiske Øer.
På sejladsen, der startede fra Københavns red den 13. november 1706, var der 67 besætningsmedlemmer. Heriblandt de to skibsdrenge og femøboere Niels Pedersen og Jens Tønnesen.
Sejladsen gik nord om Skotland for, som der står i befalingerne at undgå tyrkiske sørøvere. Kursen blev lagt imod Ghana i Vestafrika og det danske fort Christiania på Guldkysten, hvor Christianus Qvintus ankom den 18. februar 1707, efter nogle stop undervejs for at proviantere til den videre sejlads med slaver til De Dansk Vestindiske øer.
I lasten medbragte de 2400 pund messing armringe, fem kister koraler, 146 tønder Flensburger kornbrændevin, trøjer og lærreder, krudt og gamle våben og andre sager som der står anført: specielt beregnet på barbarisk smag og udveksling med slaver.
Turen imod St. Thomas i Caribien begyndte den 12. april med 234 slaver ombord. Da dette var for få, lagde man ind på kysten et par steder mere og fik yderligere 74 og 139 slaver i lasten, så det totale antal var 447. Ud over slaver medførte man også guld til en værdi af 11.264 rigsdaler og 241 elefant stødtænder.
Besætningen skulle ikke kun beskæftige sig med sømandsarbejde på turen. Slavernes overlevelse var højt prioriteret. Der var en lang række instruktioner mandskabet skulle følge. Blandt andet: At de hver dag bliver vasket og kæmmet for at skille dem for deres utøj. Dette arbejde er sikkert blevet udført af skibsdrengene, som var de laveste i hierarkiet.
Sejladsen til St. Thomas forløb planmæssigt, på trods af, at en orkan havde hærget i Caribien nogle få uger inden ankomsten, som var den 22. september 1707. Kun 39 slaver var døde under turen, hvilket var et meget lavt antal. Ved ankomsten var der dog udbrudt sygdom ombord, antagelig tyfus, så dødstallet steg hurtigt. Skibets kaptajn Niels Corneliussen Boomfeld døde allerede på den første dag efter ankomsten, og i løbet af oktober døde et stor antal af besætningen, deriblandt de to femøboere Niels Pedersen og Jens Tønnesen. Kun 27 af de 67 søfolk vendte hjem til Danmark. Peder Wessel overlevede og var åbenbart ikke blevet skræmt af livet til søs. Han blev kendt som søhelten ved slaget ved Dynekilden i 1717 og erobringen af Marstrand i 1719. I 1716 blev han adlet under navnet Tordenskjold.
Niels Pedersen har det ikke været muligt at spore i kilderne, men om Jens Tønnesen er der en del oplysninger at hente.
Jens var født på en gård i Nørreby. Hans forældre var Karen Mathiasdatter og Tønnes Jørgensen.
Hvornår Jens blev født vides ikke, da Femøs ældste kirkebog først starter med fødte i 1686. Jens bliver gift med Maren Rasmusdatter i Femø Kirke den 16.december 1705 og de får sønnerne Peder i 1704 og Mathias i 1706. Da han bliver hyret på Christianus Qvintus efterlader han altså sin hustru og de to små drenge på hhv. 2 og 1/2 år på Femø.
Jens Tønnesens forældre døde begge i 1711 og i skiftet efter dem, som er noteret i Falsters Domænegods skifteprotokol, er deres børn nævnt. Her står der: deres søn Jens Tønnesen er ved døden afgangen og efterlader sig to børn. Peder Jensen 9 år og Mathias Jensen 5 år.
Hans enke er der ingen oplysninger om. Måske er hun indgået i et nyt ægteskab.
Slavehandelen er et mørkt kapitel i danmarkshistorien. Mere en 100.000 slaver blev fragtet til Caribien på danske skibe og et endnu højere antal døde i fangenskab på Guldkysten.
Kilder: Tordenskiolds første langfart. Af G. L. Grove, arkivsekretær Rigsarkivet 1895
Femø Sogns kirkebog 1679 – 1769
Falsters Domænegods skifteprotokol
