Da Femø Andelsmejeri blev etableret i 1889, var det ikke det første mejeri på Femø. Forud havde der været to andre mejerier. Et privatmejeri og et aktiemejeri. De havde dog begge en meget kort levetid.
Privatmejeriet var indrettet i Hans. H. Frimands købmandsgård i Sønderby (Damstrædet 51). Den initiativrige købmand, der også havde etableret Femø Havn, opførte i 1881 en ny købmandsgård efter en brand. Ud over købmandshandel blev bygningen indrettet med bageri og mejeri i kælderen.
En nidkær birkedommer på Fejø og sognefogeden på Femø indledte en sag imod Hans H. Frimand om assurancesvig efter branden. De mente, at han havde opgivet værdien af sit varelager for højt og dermed fået for stor erstatning. Hans H. Frimand valgte efter den lange opslidende proces at sælge sin forretning, hvorefter han flyttede til København og nedsatte sig som guldsmed. Mejeriet i købmandsgården var et interessentskab imellem Hans H. Frimand og mejerist N. Frandsen.
Da købmandsforretningen blev solgt i 1884, blev interessentskabet opløst, og mejerist Frandsen købte alt mejeriudstyr, som Hans H. Frimand ejede. Det drejede sig bl.a. om en 4 hk dampmaskine med kedel, mælkevogn og alt udstyr til smør- og ostefremstilling. Det hele beløb sig til 2.700 kr.
Hvor længe mejerist Frandsen videreførte mejeriet i købmandsgården under nye ejere er uklart, men på et tidspunkt kunne han ikke fortsætte mejeridriften i kælderen, så spørgsmålet var så, hvad gårdejerne med malkekvæg skulle stille op med mælken.
En interessant diskussion kan man læse i referater fra møderne i Femø Drøftelaug. Drøftelauget var vel Femø´s første beboerforening. På møderne blev der diskuteret alle fælles anliggender for øboerne, som færgefart, skoleforhold, vandkvalitet i brøndene og altså også fremtidig mejeridrift. Mejerist Frandsen udtalte, at han ikke selv kunne bygge et mejeri. Et forslag, om at sælge mælken til mejerist Nielsen på Fejø, kom også på bordet. Dette forslag fik skolelærer Werneburg op af stolen med følgende bemærkning: ” Lad jer ikke lokke af en mulig lille fordel i øjeblikket, vi vil ærgre os bagefter, og det vil være en ydmygelse, om vi skulle komme til at sælge mælken til Fejø.” Så vidt kom det heller ikke, en række gårdejere etablerede Femø Aktiemejeri i 1886. De købte et stykke jord af gårdejer Jens Andersen i Sønderby og opførte et nyt mejeri.
Aktiemejeriet havde dog kun en kort levetid. Den 6. juli 1889 blev Femø Andelsmejeri stiftet, og selskabet købte aktiemejeriets bygninger for 2.500 kr. Der foreligger ingen oplysninger om årsagen til skiftet fra aktieselskab til andelsselskab, men det er lige midt i perioden, hvor andelstanken virkelig fik rodfæste i landbruget.
Driften af andelsmejeriet gik godt. Det var langt overvejende salg af smør til England, der gav gode indtægter. Smørret blev afsat til grossister i København. Der blev også startet en osteproduktion. I forhandlingsprotokollen omtales en ostekælder på mejeriet, og i 1890 lejer man også plads i købmandsgårdens kælder til oplagring af ost. Skummet mælk, kærnemælk og valle blev leveret retur til andelshaverne. Hvert år var der et overskud, som blev udbetalt til leverandørerne som efterbetaling for leveret mælk.
Et fast punkt på den årlige generalforsamling var licitation af mælkeruterne. Der var tre mælkeruter: Nørreby vest, Nørreby øst og Sønderby. Prisen for mælkekørsel i 1892 var for et helt år med to daglige ture for Nørreby vest og Sønderby turen 675 kr. og for Nørreby øst 745 kr. Senere blev mælkeruterne opdelt i fire rute: Sønderby-, Østmose-, Barkmose- og Kalvemoseruten. Den mælkekusk som kørte Barkmoseruten skulle også stå for smørtransporten til havnen.
I 1895 blev der lejet et stykke jord af Wederkinch Madsen (Ernas eng) til etablering af en iskule. Den kan man stadig se som en sænkning i terrænet. Hver gård skulle køre 4 læs is og tang til kulen. Isen blev hentet i Bastmosen, hvor mejeriet løbende foretog oprensning af grøde og slåning af græs. Transporten af smørdritler gik via Madsnedsund til København, hvor de skulle ankomme hver torsdag for at komme med Englandsbåden. Skipper Harald Blak sejlede parketruten til Madsnedsund. En rute som blev videreført af hans søstersøn P. O. Hansen og igen af P. O.´s svigersøn Ernst Mejer Jensen og igen hans søn Jørgen Mejer Jensen. Ernst Mejer Jensen kom til Femø som mejerist, her mødte han også P.O. Hansens datter Edith, der var pige på mejeriet, og på den måde kom han ind i skipperfamilien.
En enkelt gang var der en klage over transport af smør sammen med svin. Grossereren i København ville opsige kontrakten, hvis svin og smør blev transporteret sammen. I kontrakterne med smørgrossererne blev der altid taget forbehold for øgede omkostninger ved istransport.
I 1885 må det have været en hård vinter, for i februar blev der lavet en aftale med saddelmager Johansen om at trække smørdritlerne over isen til Bandholm for en pris af 1,40 kr. pr drittel. Hvis sne forhindrede Johansen i at trække slæden, blev det samtidigt aftalt, at gårdejer Jens Rasmussen Smed ville køre det til 1,50 kr. pr. drittel. En drittel vejede 102 pund.
Også i marts 1909 var der problemer med at få transporteret smør på grund af isforholdene. Der blev lavet en aftale med Laurits Danielsen, slagter Jochumsen og Anthon Geertsen om at transportere 28 smørdritler over isen fra Krangs Stub til Vigsnæs for 2 kr. pr drittel. Laurits Danielsen meddelte næste dag, at de ikke ville gentage turen, da hestene på hjemturen flere gange var gået igennem isen.
Mælken fra andelshaverne blev afregnet i forhold til smørprisen. I 1895 var prisen 12 øre pr. kande. En kande svarer til 1,93 liter. Den første mejeribestyrer, andelsmejeriet ansatte, hed Christensen. Han blev i stillingen indtil 1894, hvor Valdemar Andersen blev ansat som mejeribestyrer.
I 1900 opsagde mejeribestyrer Valdemar Andersen sin stilling for at nedsætte sig som ostegrosserer i Madsnedsund. Ud af 79 ansøgere valgte bestyrelsen at ansætte Vilhelm Jensen som ny mejeribestyrer. Han besatte dette hverv indtil 1942. Lønnen var fastsat til værdien af 24 pund mælk af hver 1000 pund der blev behandlet på mejeriet. Ud af denne løn skulle mejeribestyreren også lønne det øvrige personale på 3 – 4 personer. I perioden fra 1. maj til 1. november 1901 blev der indvejet 1.245.186 pund mælk. Den årlige smørproduktion var 85.000 pund. En opgørelse fra 1902 viser, at der var 520 malkekøer fordelt på 80 andelshavere. I 1912 var det nået op på 86 andelshavere.
Mejeriet fungerede også som bank, da Femø Kommune gentagne gange lånte penge. Det var måske, fordi Rasmus Grymer både var sognerådsformand og formand for mejeriet.
Bygningerne fra aktiemejeriet blev løbende forbedret og bl. a. i 1891 udvidet med 550m2. Perron og ny skorsten blev bygget i 1893. I 1906 blev der indrettet badeanstalt i mejeriet, som alle øboere kunne anvende. Der var ovenikøbet lavet en prisliste:
På et bestyrelsesmøde den 23. maj i 1909 foreslog formanden, at der på den kommende generalforslag bliv fremlagt forslag om opførelse af et nyt mejeri. Begrundelsen var, at det gamle mejeri var til dels råddent, for lille og upraktisk i sin indretning. Der blev indhentet overslag over omkostningerne ved en nybygning, og bestyrelsen var på en tur til Falster for at se de nyopførte mejerier i Aastrup og Maglebrænde. På generalforsamling den 24. juni 1909 blev det vedtaget at bygge et nyt mejeri og beboelse.
Byggeriet blev udført af murermester Ellegaard fra Udstolpe til en pris på 18.221 kr. Af de lokale håndværkere, som havde givet tilbud på byggeriet, var der kun snedker J. Hansen, der fik del i arbejdet. De lokale skippere Blak og Hansen, Alfred Andersen, August Merkel og Friis fik dog tildelt ordren på mursten. Der var rejsegilde på mejeriet den 15. oktober 1909. Den samlede omkostning for bygning og installering af maskiner blev 29.723 kr. Beboelseshuset blev opført det følgende år og kostede 6.270 kr. Murermester Jensen-Gaard fra Eskildstrup fik dette arbejde. Det var også ham, der havde lavet tegningerne til mejeribygningen. Der var rejsegilde på beboelsesejendommen den 26. juli 1910. Financieringen af byggeriet og investering i en del nyt maskineri skete ved et privat pantebrev fra gårdejer Jørgen Kristensen, Femø på 12.000 kr og et lån i Maribo Diskonto og Laanebank på 13.000 kr., renten var 5%.
Ved ibrugtagningen af det nye mejeri i 1910 kunne der ikke skabes flertal ved generalforsamlingen til at holde en indvielsesfest, men i 1914 var der flertal for at fejre mejeriets 25 år jubilæum med en fest på Gæstgivergården, men den blev aflyst på grund af Første Verdenskrig. I januar 1915 væltede en skypumpe den gamle skorsten, som stammede fra det første mejeri. Indtil en ny skorsten kunne bygges, lejede mejeriet det damplokomobil, der tilhørte Tærskeselskab Nr. 2, til at trække centrifuge og øvrige maskiner. Allerede den 31. marts var en ny 20 meter høj skorsten færdig. I 1915 blev der også installeret telefon i mejeriet.
Første verdenskrig vanskeliggjorde smørtransporten til England. Mejeriet måtte i lange perioder oplagre smørret i ishuset, som kunne holde is indtil september måned. Krigen betød også store stigninger i kulprisen, hvis de overhovedet var til at skaffe. De lokale købmænd Carl Henriksen og Jørgen Grymer, senere Max Sørensen, leverede de fleste kul til mejeriet. I 1917 var det så dyrt at skaffe kul, at mejeriet købte 400.000 stk. tørv hos Leopold Jacobsen for at begrænse kulforbruget. Tørvene blev anbragt i ostekælderen, som ikke havde været anvendt i en årrække. Den ost mejeriet solgte på øen, blev købt hos mejerier på Lolland-Falster.
Smørafregning 1917
I 1918 blev det besluttet at genoptage osteproduktionen, men det var nødvendigt at skaffe nyt udstyr til 2.000 kr., så beslutningen måtte vedtages på en ekstraordinær generalforsamling, da der ikke kunne skaffes det nødvendige antal stemmer for osteproduktionen ved den ordinære generalforsamling. Mange andelshavere ønskede at få den skummede mælk retur, da de efterhånden havde fået et større svinehold.
Femø Andels Elektricitetsværk blev oprettet i 1924, derfor var der også forslag på generalforsamlingen i juni 1924 om at installere elektricitet i mejeriet. Forslaget blev forkastet med 31 imod og 15 for forslaget. Mejeribestyreren havde ellers meddelt, at han selv ville bekoste lysekroner i bestyrerboligen. På den halvårlige generalforsamling i december samme år var forslaget oppe igen og blev denne gang vedtaget.
En god grund til at få installeret elektricitet var mulighed for midlertidigt at låne en elektromotor på elektricitetsværket. Den gamle 8 HK Marchall dampmaskine var nu 17 år gammel og helt slidt op, så man stod for at skulle investere i en ny dampmaskine. Valget blev en ny 26 HK dampmaskine. Elektromotoren fra elværket skulle kun anvendes, medens en ny dampmaskine blev installeret. Med installation af elektricitet blev det også muligt at investere i et køleanlæg, så i 1925 stod køleanlægget klar, så kvaliteten af smør og fløde kunne blive betydeligt forbedret. Det var også muligt at købe is på mejeriet, hvilket var til stor gavn for rejefiskerne, når rejerne skulle sendes til København. En stang is blev solgt for 75 øre.
Vinteren 1929 var også streng og lang. Den 14. marts var der så meget smør på lager, at man afholdt licitation over transport af smørdritler over isen til Bandholm. Skipper August Merkel fik transporten med laveste tilbud på 1,90 kr. pr drittel. Ud fra det udbetalte beløb til August Merkel kan det ses, at han fragtede 223 dritler over isen til Bandholm. Mejeriets slæder, der var til rådighed for mælkekuskene kom også meget ud at køre denne vinter og skulle alle istandsættes efter vinteren.
Midt i sin formandsperiode i april 1929 døde gårdejer P. Jørgensen Møller, så næstformanden Viktor Jacobsen overtog formandsposten. Mejeriet bekostede en sølvkrans med indskriptionen ”Tak og Farvel” “Femø Mejeri”, der blev lagt på P. Jørgensen Møllers grav.
I 1930 var der 69 besætninger med 631 køer, der leverede mælk til mejeriet. 3 besætninger havde mere en 20 malkekøer og 17 besætninger 4 eller færre malkekøer. Der blev indvejet 2.100.000 kg mælk og produceret 86.868 kg smør.
Bygningerne blev løbende renoveret og gamle maskiner udskiftet med nye. Kredslægen var dog ikke tilfreds med mejeriets retiradeforhold (toiletforhold), så der blev installeret WC med cisterne. Ost havde man ikke produceret i årevis, og den gamle ostepresse var i så dårlig stand, at man besluttede at sælge den, da man ikke mente, at man ville komme i gang med en osteproduktion i nærmeste fremtid.
Der blev gjort en stor indsats for at få Femø fri for kvægtuberkulose. 57 besætninger deltog i en frivillig tuberkulintest. 12 ønskede ikke at deltage. Mejeriet betalte i første omgang for at få smittede dyr ud af besætningen, et beløb som derefter blev refunderet af staten. Dyrlæge Rasmussen fra Fejø var sammen med et nedsat tuberkuloseudvalg meget aktiv i dette arbejde. I 1934 viste prøver fra samtlige dyr på øen, at alle var helt frie for smitte. Dog viste en tyr hos gårdejer Helge Grymer ikke at være smittefri, så den fik han få dages frist til at få nedslagtet. Mejeriet betalte også for vaccination for mund- og klovsyge. Da Femø fik sin første dyrlæge, kautionerede mejeriet for køb af dyrlægeboligen med forkøbsret, hvis den skulle sælges igen.
På den årlige generalforsamling var tilrettelægningen og licitationen på de fire mælkeruter stadig til stor diskussion. Ruterne blev ofte opsagt af mælkekuskene eller mejeriet, hvis de forventede at kunne få kørt mælken til en lavere pris. Østmoseruten var dog en undtagelse, da parcellist Julius Andersen i 1932 modtog en gave med inskription i anledning af, at han i 25 år havde kørt denne rute.
I 1942 valgte den 72 årige Vilhelm Jensen at gå på pension efter 42 år som mejeribestyrer på Femø. Bestyrelsen vedtog at betale Jensen en livslang pension på 1.000 kr. om året, som blev udbetalt indtil 1954. Til stillingen som ny mejeribestyrer var der 192 ansøgere. Valget faldt på Carl. A. Knudsen, som kom fra en stilling som mejeribestyrer på Askø-Lilleø.
Med ansættelsen af Knudsen, blev der rigtig godt gang i ostefremstillingen. Der blev i hele hans periode som mejeribestyrer hjembragt et væld af præmier for ost såvel som for smør fra mejeriudstillinger. I Lollands Tidende fra den 19. februar 1964 står under overskriften: Regn af præmier til Femø Andelsmejeri. I konkurrence med 35 mejerier på Lolland Falster vandt Femø Andelsmejeri 1. og 2. præmie for ost og 1. præmie for smør.
Fra begyndelsen af 30erne til 1940 steg kulprisen fra 38 kr./tons til 110 kr./tons, og under 2. verdenskrig måtte mejeriet i lange perioder fyre med tørv. Der blev også forsøgt at fyre med halm. Endelig i 1946 vedtog man på en generalforsamling at installere oliefyring, men den gamle dampmaskine blev bibeholdt. På samme generalforsamling blev det diskuteret, om mejeriet skulle indrette et vaskeri, forslaget blev dog henlagt. Indretning af en fryseboks, blev henvist til et udvalg uden for mejeriets kreds.
I 1949 var det gamle ostelager blevet for lille, så en ny tilbygning blev opført af murermester L. Hermansen, Lundby og tømrermester Svend Jensen, Vindeby til en pris af 35.000 kr. Allerede i 1951 investerede mejeriet igen 35.000 kr. i et nyt Sabroe køleanlæg og et nyt ostekar. I slutningen af 40erne var vognmænd med lastbiler begyndt at byde ved licitationen på mælkeruterne, således fik Aksel Frederiksen i 1948 Østmose- og Sønderbyruten. Vognmand Alfred Jensen fik i 1952 Kalvemoseruten, og samme år fik vognmand Knud Nielsen Østmose- og Sønderbyruten. Mejeriets gamle hestetrukne vogne blev solgt på auktion i 1951.
I 1964 kunne mere en 100 deltagere fejre mejeriets 75 års jubilæum på Femø Gæstgivergård med medbragt smørrebrød. Mejeriet afholdt udgifterne til musik, kaffe og en ostebolle. Op igennem 60erne blev antallet af andelshavere reduceret betydeligt, og mælkemængden faldt til 945.000 kg i 1967. Da mejeribestyrer Knudsen havde opsagt sin stilling til 1. januar 1969, drøftede bestyrelsen flere muligheder for fremtidig drift af mejeriet. Stillingen som ny mejeribestyrer blev opslået, men man overlod beslutningen til en ekstraordinær generalforsamling, der blev afholdt den 13. december 1968. 29 af de 32 andelshavere var mødt til generalforsamlingen. Dagsordenen var, om der skulle ansættes en ny mejeribestyrer, eller mælken for fremtiden skulle leveres til et mejeri på Lolland-Falster. 28 medlemmer stemte for at standse driften af mejeriet pr. 1. januar 1969. Sidste dag mejeriet var i drift var dog den 16. januar 1969.
Efter forhandling med flere mejerier blev det vedtaget at levere mælken til Mejeriet Lolland i Maribo. 80 års drift af Femø Andelsmejeri var hermed afsluttet. Der gik et par år, inden bygningerne blev solgt, så det sidste punktum i den fjerde og sidste forhandlingsprotokol blev sat i 1971.
Malkekøer er der stadig på Femø her i 2017. En besætning leverer næsten lige så meget mælk, som samtlige leverandører i 1967. Flemming Jensen har 108 jerseykøer, der på et år har ydet 795.000 kg mælk med en gennemsnitlig fedtprocent på 6,28.
Arkivleder
